Generelt

Teambuilding giver stort afkast på lang sigt

Set med økonomichefens briller er investering i teambuilding måske ikke den smarteste disposition, for udgiften er umiddelbar og ikke ubetydelig, mens indtægten lader vente på sig, og i øvrigt er en ret svær størrelse at måle på. Nye undersøgelser tyder dog på, at det kan være en endog særdeles god investering på den lange bane. Læs med og bliv lidt klogere på fænomenet.

Vælg teambuilding-leverandør med omhu

De senere år er teambuilding blevet meget populært hos både små og større virksomheder, og i takt med den øgede efterspørgsel skyder nye teambuilding-leverandører op i landskabet som små paddehatte. Mange steder består teambuildingen dog blot i forskellige former for fællesaktiviteter uden nogen dybere mening. Det kan være en sjov oplevelse for alle parter, men er som oftest ikke det, der rykker medarbejderstaben fra A til B som ønsket.

Hele ideen i teambuilding er jo, at medarbejderne skal vokse, både individuelt og som team, og det kræver stor indsigt og viden at kunne vurdere et hold medarbejdere og få det hele til at gå op i en højere enhed. Det sikre valg kunne være en leverandør som for eksempel CoastZone, der gennem mere end 11 år har opereret i branchen. Virksomheden vandt i 2016 en award som årets bedste teambuildingleverandør, og det siger trods alt en del. Her er udbuddet af forskellige teamforløb dog også ganske enormt, og dertil kommer, at et arrangement kan skræddersys specielt til din virksomhed med henblik på at opnå specifikke mål, hvad enten det er at ryste flokken sammen, fremme en bedre omgangstone, få de mere tilbagetrukne frem på banen eller nå frem til en specifik læring efter dine ønsker.

Langt de fleste arrangementer foregår dog på CoatsZones hjemmebane – det såkaldte Performance Center, der er beliggende centralt i Jylland. Her råder virksomheden over 89.000 kvadratmeter med både sø, strand, skov, plæner, gokartbaner, klatringsfaciliteter samt fest- og mødelokaler og mulighed for overnatning både indendørs og udendørs. Du kan klikke her for at se, hvad du og dine medarbejdere har i vente.

Gokart-ræset inkluderer alle personlighedstyper

Generelt for alle typer af arrangementer gælder det, at de erfarne instruktører på dygtig vis vurderer deltagerne og sikrer, at alle får det ønskede udbytte med fra teambuildingen. Et godt eksempel er det populære gokart-ræs, som er designet i samarbejde med racerkører Tom Kristensen. Man kunne måske tro, at et sådant setup mest ville tilgodese de fartglade vovehalse blandt medarbejderne, men det er ingenlunde tilfældet. Lige som i et rigtigt racerløb, foregår der nemlig langt flere aktiviteter uden for banen end selve kørslen, og derfor er der masser af opgaver til hver enkelt personlighedstype.

Hele øvelsen går nemlig ud på at etablere et velfungerende teamwork, hvor hver enkelt får mulighed for at excellere med egne styrker og kompetencer. Hvis holdet vinder ræset, skyldes det ikke kun den fartglade vovehals ved rattet, men også den dygtige koordinator på sidelinjen, de dygtige logistikfolk, planlæggerne og beslutningstagerne. Hver enkelt vil gå derfra med viden om egne aktier i sejren og en samtidig viden om, at hver enkelt kollega også spillede en afgørende rolle. Det er som regel en oplevelse, der mærkbart smitter af på dagligdagen efterfølgende.

Similar Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *