Generelt

Sådan holder du en fed fest i lockdown – helt uden at mødes

Vi skal blive hjemme i det omfang, det kan lade sig gøre, og begrænse vores sociale omgangskreds til maks. fem andre mennesker end vores husstand – og hvis vi alle gør det, er vejen ud på den anden side af den pandemi, vi gennemlever lige nu, meget kortere. Men selvom det kan se ud som den eneste løsning, behøver vi faktisk ikke lade vores sociale liv dø ud for at overholde dette. Vi skal bare være kreative og planlægge lidt mere teknisk, når vi vil samle vennerne til en fest – måske bare over Zoom i stedet for i virkeligheden. 

Læs vores råd til en fed fest, der slet ikke føles som et tarveligt onlinemøde, lige her.

Køb festligt ind til lejligheden

Hvad ville du gøre som noget af det første, hvis du skulle have vennerne på besøg i virkeligheden under normale omstændigheder? Du ville sandsynligvis styrte i Netto og købe heftigt ind af chips, sodavand, slik og måske lidt natmad – og derfor er det lige, hvad I alle sammen har brug for at gøre nu, hvis I skal lykkes med at genskabe feststemningen i hver jeres hjem. 

Organiser jer og indhent gode tilbud rundt omkring – som f.eks. Pepsi fra Netpris – og spar penge, nu hvor I kun skal købe, hvad I hver især bedst kan lide. Kunne du snildt tylle Pepsi Mirinda Orange natten lang, men holder dig normalt fra at købe stort ind af det til fester? Så er det nu, du skal slå til. 

Men sørg alligevel for, at I hver især har nogenlunde det samme – sodavand og chips, nachos og guacamole eller hvad end, I er til – for at vedligeholde følelsen af at være til den samme fest.

Sørg for underholdningen

Når der er styr på mad- og drikkevarer, er det næste, I skal finde ud af, helt sikkert alt det sjove, I skal lave. Her handler det igen om at sørge for at få tikket de bokse af, I plejer, når I er sammen, så vidt I kan over webcam. Sætter I normalt en gyser på? Så har nogle streaming-platforme faktisk en funktion, der tillader jer at se den samme film fuldstændig synkront, så I kan være fælles om at blive chokerede over jumpscares – og se hinandens forfærdede ansigter på mobilen eller computeren på sofabordet.

 Er I mere til et godt spil Ego eller vandfald? Så findes der helt sikkert også en Zoom-venlig version et sted derude. Det handler alt sammen bare om at gøre sit forarbejde – og så kan selv en pandemi ikke holde jer fra at have en hyggelig aften i hinandens selskab.

Similar Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *