Generelt

Sådan holder du den perfekte havefest om efteråret

Sommeren indbyder til, at man skal hygge sig i haven, grille, være sammen med familie og venner samt bruge så meget tid udenfor som muligt.

Når efteråret kommer snigende, er der mange, der har en tendens til at trække sig indendørs. Selvom vejret bliver lidt koldere, behøver man dog ikke at gemme sig helt væk endnu. I efteråret er det også muligt at holde havefester og bruge tiden udenfor i det dejlige efterårsvejr sammen med venner og familie. Man skal blot huske at have lidt mere tøj på.

Her i artiklen fortæller vi dig, hvordan du holder den perfekte havefest om efteråret, selvom vejret er blevet lidt koldere.

Sørg for varme på terrassen

Når du skal holde havefest, foregår tingene selvfølgelig i haven og på terrassen. For at holde den perfekte havefest handler det om at sørge for, at dine gæster kan holde varmen, når I sidder og spiser og hygger.

Der er flere måder, hvorpå du kan sørge for dette, men vi anbefaler dig, at du sørger for at investere i en terrassevarmer eller to efter behov.

En terrassevarmer afgiver utrolig meget varme og sørger for, at I kan blive udendørs i længere tid. Du kan finde frem til den terrassevarmer, der passer bedst til dig og din terrasse lige her.

En anden ting, som vi anbefaler dig, er at sørge for at have rigeligt med tæpper. Tæpper er også med til at sørge for hyggen, hvilket sikrer, at stemningen er god. Er der nogle, der ikke synes, at terrassevarmeren er nok, kan de hurtigt ty til et tæppe.

Skab et overdække

En anden ting, det er en god ide at sørge for, er et overdække til din terrasse. Denne kan skærme jer fra vind og vejr. Ofte vil den også sørge for, at der bliver lidt varmere på terrassen. Skulle det begynde at regne lidt, kan I skærme jer under overdækket.

På den måde behøver den hyggelige stemning ikke blive ødelagt, og du kan derfor fortsætte din havefest som om, at regnen aldrig kom.

Aktiviteter, der holder jer varme

Hvis I sidder meget stille til din havefest, risikerer du, at det hurtigt bliver koldt at opholde jer udendørs. Derfor er det en god ide at arrangere en række aktiviteter, der kan holde jer varme. Det kan være stafetter, små konkurrencer eller havespil som kongespil eller Twister.

Sådanne aktiviteter kan både hjælpe jer til at holde varmen, men de sætter også gang i det gode humør og den gode stemning.

Server noget varmt at drikke

Sidst, men ikke mindst, anbefaler vi, at du sørger for at servere noget varmt at drikke med jævne mellemrum. Lav kaffe, te og varm kakao, så der er noget for enhver. Varme drikke er noget, som de fleste sætter pris på, når det er lidt koldt udenfor, og det bidrager desuden til hyggen.

 

Similar Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *